Adspredelse til juledagene

Kategorier:Vintage
Rikke Boel Olesen

Jeg undskylder på forhånd. Mit fredagsindlæg er blevet til et søndagsindlæg i denne uge. Er der nu gået sløseri i den på Farmen? Nej, det er der ikke. Den almindelige decembermånedstravlhed satte ind, og jeg fik simpelthen ikke fundet de ting frem til jer, som havde sat mig for. For i denne uge har jeg nemlig planlagt at give jer lidt adspredelse til juledagene. Jeg mener selvfølgelig de juledage, hvor I ikke ligger vandret på vej tværs over landet fra julefrokosten hos tante Agathe i Hjørring til julefrokosten hos Onkel Otto i Brønshøj. Hvis I altså overlever de 17 km kø på motorvejen over Fyn.

antique-auto-automobile-358160
Men når I har spist de 7 slags sild, rejerne, laksen, tarteletterne, flæskestegen, medisterpølsen, sylten, leverpostejen, skinken, kålen, anderesterne, risalamanden, frugtsalaten, ostebordet OG har fået spillet jer igennem de 156 pakker, der var til pakkespillet i år, så trænger I jo til noget afslapning og lidt ny vintage-inspiration, ikke?

Så er du træt af julefilm og trænger til bare at slappe lidt af med noget, fra dengang verden var meget enklere, så smid benene op, find en god kop kaffe (eller en rest julegløgg), og tjek disse hjemmesider. Jeg garanterer, at du har glemt alt om julestress om julefrokostbilkøer på motorvejen bagefter.

Masser om klassiske bilerClassic Car Blog – KLIK HER:
Amerikansk side med gode artikler og billeder om forskellige klassiske biler, tips om pleje, hvordan man bedst gør dem klar til salg osv. Sitet har også en køb og salgssektion.

Nyheder om klassiske bilerHemmings Daily – KLIK HER:
Hemmings Daily er et amerikansk nyhedssite med daglige updates om klassiske biler. Deres blog har masser af fine artikler og links til ladefund, messer, gode guides til køb af veteranbiler, og meget meget mere. Timevis af god underholdning.

Biler for øjet  – Vintage_Car_Historical_Photos – KLIK HER:
Dette er et link til en Instagram profil med superflotte billeder. Virkelig noget for øjet. Jeg ved godt, at ikke alle er på Instagram, men klikker du på linket fra din PC eller bærbare, kan du alligevel godt se billederne uden at have en Instagram-profil.

american-american-car-arizona-631522

Møbler i industrielt designSteel Vintage – KLIK HER:
Advarsel: Det her er et link til et firma, men det er ikke fordi, jeg skal reklamere for nogen, og jeg har intet med dette firma at gøre. MEN: de har nogle superflotte møbler i retrostil og i industrielt design, og klikker du på linket, ryger du direkte på deres blog, som omhandler meget mere end bare salg af møbler. Her finder du noget om indretning, udvikling af det industrielle design, hvilke designere, der har præget stilen osv.

Vintage cykler (ja, der findes også entusiaster på dette område)Steel Vintage Bikes – KLIK HER:
I Tyskland findes en flok entusiaster som kører cykelløb på gamle racercykler. De finder og restaurerer racercykler fra forskellige årtier (helt tilbage fra 1890’erne og op til 1990’erne) og arrangerer løb i hele Europa. Supersjovt, supersejt og superhyggeligt ser det ud.

Vintagemode gennem tidenGlamourdaze – KLIK HER:
Enormt overskuelig side, hvor det er nemt at finde rundt i moden i de forskellige årtier. Er du i tvivl om tøj, sko, hatte, frisurer eller makeup fra 1930’erne eller et hvilket som helst andet årti fra 1900 til 1960? Efter en tur rundt på Glamourdaze behersker du vintagemoden som en professionel stylist.

Alt om stilVintage Life Magazine – KLIK HER:
Flotte billeder, artikler om alt fra mode, biler, vintage-virksomheder og events. Kort sagt: et lækkert online magasin om alt indenfor vintage.

beautiful-car-classic-33678

Jeg ved godt, at alle disse hjemmesider er udenbyske, men det er nu engang sådan, at udvalget af flotte, spændende sider er størst, når man kigger ud over landets grænser. Det kunne dog være rigtig fedt, hvis du kendte nogle gode, spændende vintage-hjemmesider på dansk, som vi skal linke til. Hvis du gør, så send dem gerne til mig, eller smid en kommentar herunder, så vil jeg samle op på det, og lave et indlæg om danske sider på et senere tidspunkt.

Under alle omstændigheder ønsker jeg dig rigtig god læselyst og god søndag.
/Rikke

Skriv et svar

Din besked*

Du kan bruge disse HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Navn*
Email*
Url